Strategy-Lab
  • Forsiden
  • Drejers blog
  • Nyheder
  • Open Science
  • Forskning
  • Samarbejdspartnere
  • Om Strategy-Lab
Home .dk|Open Science|Værktøjer|Kreativitetsteknikker|Introduktion til kreativitetsteknikker

Introduktion til kreativitetsteknikker

Skrevet af Af Docent Ph.d. Anders Petersen | 13. januar 2005
Print | Send

Den korte og beskedne definition på kreativitet lyder 'evnen til at skabe'. Vi har alle fået en vis mængde af denne evne i dåbsgave, men glemmer undertiden, at den på samme måde som en muskel eller en kreativ musisk evne kan udvikles gennem træning.

Albert Einstein er citeret for at have sagt:

"...Den intuitive tanke en hellig (sacred) gave og den rationelle tanke er en trofast tjener, men vi har skabt et samfund, som ærer tjeneren og har glemt gaven..."

De såkaldte kreativitetsmetoder og -teknikker, som er udvalgt til dette laboratorium, er medtaget for at kunne focusere på gaven og udvikle den. De er blandt andet inspireret af forfattere, der har udviklet:

  • Strukturer for at generere kreative løsninger der fjerner vores fastlåshed i mønstre og vaner, som Edward de Bono med sine seks tænkehatte,
  • Teknikker, hvor udvalgte tekster skal inspirere vore kreative årer som Roger von Oech med sine bøger om kreative redskaber baseret på Heraklits epigrammer,
  • Mødeformer, hvor den første idé skaber grundlag for de efter­følgende som Alex F. Osborn med sin Brainstorm,
  • Tegneredskaber, der kan benyttes til at organisere ideer og sammenhængen mellem dem som bl.a. Tony Buzans Mind­Maps, Joseph D. Novaks ConcepMaps og Kaoru Ishikawas Årsags-Virkningsdiagrammer (Fiskebensdiagrammer).

I forlængelse heraf er der udviklet en lang række supplerende teknikker som fx. Affinitidiagrammer, der kan benyttes til at sortere tanker og ideer i familiegrupper og skabe forståelse for et problem samt en mængde af  bogstavkombinationer, som SCAMPER, DO-IT, PMI og FRANK, hvor der bag hvert bogstave gemmer sig et ord der kan bruges til at skubbe til den kreative proces.

Den kreative gave, vi alle har fået i varierende mængder, kan have trange kår, fordi vi selv og via de grupper, vi lever og fungerer i tilegner os handle- og tankemønstre, som kan fastlåse os, så vi slet ikke kan skelne en god ide fra en dårlig. Nedenstående citater illustrerer nogle af de mange eksempler, der findes på at faggrænser og vidensområder bygger mentale barrierer:

“Who the hell wants to hear actors talk?” H. M. Warner, Warner Brothers, 1927.

“Aeroplanes are interesting toys but of no military value.” Marechal Ferdinand Foch, Professor of Strategy, Ecole Superieure de Guerre.

“I think there is a world market for maybe five computers.” Thomas Watson, chairman of IBM, 1943.

“I have traveled the length and breadth of this country and talked with the best people, and I can assure you that data processing is a fad that won’t last out the year.” The editor in charge of business books for Prentice Hall, 1957.

“But what ... is it good for?” Engineer at the Advanced Computing Systems Division of IBM, 1968, commenting on the microchip.

“There is no reason anyone would want a computer in their home.” Ken Olson, president, chairman and founder of Digital Equipment Corp., 1977.

“The concept is interesting and well-formed, but in order to earn better than a ‘C,’ the idea must be feasible.” A Yale University management professor in response to Fred Smith’s paper proposing reliable overnight delivery service. (Smith went on to found Federal Express Corp.)

“A cookie store is a bad idea. Besides, the market research reports say America likes crispy cookies, not soft and chewy cookies like you make.” Response to Debbi Fields’ idea of starting Mrs. Fields’ Cookies - to day a $100.000.000 business.

“640K ought to be enough for anybody.” Bill Gates, 1981.

© 2010 Strategy-Lab

Fuglesangs Allé 4 · DK-8210 Aarhus V · info@strategy-lab.dk · +45 8948 6450 · Kontakt os