Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser dækker over brugen af fastlagte og standardiserede spørgsmål, grupper af spørgsmål, test og/eller skalaer, der hver gang præsenteres på samme måde for respondenterne.

Skriftlige spørgeskemaer gør det muligt at inddrage et stort antal respondenter, herunder også respondenter, der måske ikke kunne have deltaget i et interview, hvad der kunne være tilfældet for strategiske beslutningstagere. Oftest distribueres spørgeskemaer via post.

Spørgeskemaundersøgelser finder som de fleste evalueringsteknikker sted efter den pågældende begivenhed, hvorfor deltagerne kan have glemt vigtig information.

Ulemper

Der er en række umiddelbare ulemper ved at anvende spørgeskemaundersøgelser til kortlægning af strategers kognition. Her er gengivet 3:

1. Spørgsmålene er standardiserede, så det er ikke muligt at rette misforståede spørgsmål. Det er dog en problematik, der kan afhjælpes gennem en pilotundersøgelse.
2. Åbne spørgsmål kan generere store mængder data, som det kan tage lang tid at behandle og analysere. Det er dog muligt at minimere mængden af data ved at begrænse pladsen til svarene, så strategerne tvinges til at svare kortfattet.
3. Endelig kan det være et problem, at det drejer sig om strategiske spørgsmål. Strategerne er måske ikke villige til at svare fyldestgørende på spørgsmålene, eller de tror måske ikke, at de får nok ud af at svare uddybende på spørgsmålene. De kan ligefrem frygte, at de kan blive straffet ved at give udtryk for deres ærlige mening. Derfor bør strategerne informeres om formålet med indsamlingen af de pågældende informationer og hvorledes oplysningerne skal bruges. Er det muligt bør undersøgelsen være anonym.

Fordele

På den anden side er fordelene ved spørgeskemaundersøgelsen, at det er muligt at indsamle information fra en stor gruppe mennesker og indsamlingen af data er standardiseret, hvorfor denne undersøgelsesform anses for objektiv i hvert fald i sammenligning med interview.

For nyligt har både Kuvaas (2002) og Ensley & Pearce (2001) anvendt spørgeskemaundersøgelser til at undersøge strategisk kognition. Kuvaas (2002 ) undersøgte, hvordan medlemmer af det øverste ledelsesteam påvirkes af deres kognitive kapacitet til erkendelse af stimuli af strategisk betydning i omgivelserne, og hvorledes fornemmelsen af kontrol var påvirket af tilgængeligheden til information.

Spørgeskemaer blev sendt til 231 personer, der fungerede som medlemmer af et ledelsesteam på øverste niveau i en af Norges 93 største avisvirksomheder. Svarprocenten lå på ca. 70.

Undersøgelsen indikerede, at informationstilgængeligheden korrelerer positivt med fornemmelsen af kontrol, ligesom undersøgelsen indikerer, at strateger med en udviklet evne til at bearbejde store informationsmængder ikke søger så mange data i relation til strategiske spørgsmål, som det er tilfældet blandt strateger med en mindre kognitiv kapacitet.

Ensley & Pearce (2001 ) indsamlede data fra de øverste ledelsesteam i 158 nye venture-selskaber med henblik på at undersøge lighederne mellem medlemmernes strategiske kognitive kort. Desuden var hensigten at integrere delt kognition i modeller, der forklarer processen omkring strategiske beslutninger på gruppeniveau.