Print
Send“Grounded theory” er en undersøgelsesmetode udviklet af Glaser & Strauss (1967). Det er en general metode til udvikling af teori, der er funderet i data, der er systematisk indsamlet og analyseret (Strauss & Corbin, 1990).Teori udvikler og udfolder sig i løbet af undersøgelsesprocessen som følge af samspillet mellem dataindsamling og analysefaser.
Det er vigtigt at bemærke, at resultatet af et studie, der er baseret på “grounded theory”, er udviklingen af en teori, der består af et sæt sandsynlige sammenhænge imellem begreber og grupper af begreber. Det er forskelligt fra andre etnografiske metoder, hvor information ofte præsenteres uden nævneværdige kommentarer fra undersøgeren.
Det hævdes, at en “grounded theory” er en teori, der er induktiv udledt af det fænomen, den repræsenterer, og den skal opfylde fire centrale kriterier: overensstemmelse, forstålighed, generalitet og kontrol (Strauss & Corbin, 1990).
Overensstemmelse indebærer, at teorien stemmer overens med de uafhængige data, den bygger på. Forståelighed indebærer, at teorien må være forståelig for alle, der er involveret i det, der studeres. Generalitet indebærer, at teorien er anvendelig i flere forskellige kontekster. Kontrol henviser til, at teorien skal gøre det muligt at gribe styrende ind i det beskrevne fænomen.
“Grounded theory” er en systematisk metode, der involverer adskillige stadier, der bruges til at ‘grundfæstne’ teorien, eller relatere den til virkeligheden eller det fænomen, der betragtes (Scott, 1996). En “grounded theory” er udledt af fænomenet, der studeres. Det står i direkte modsætning til hypotetisk-deduktiv metode, hvor teorier genereres fra gentagne test og forbedring af tidligere konstruerede hypoteser.
I “grounded theory”-studier opstår teori fra den systematiske undersøgelse af det pågældende fænomen. Et vigtigt træk ved “grounded theory” er teoretisk følsomhed. Glaser (1978) beskriver teoretisk følsomhed som den proces, hvor undersøgeren udvikler og opnår indsigt i undersøgelsesområdet.
En sådan indsigt bør være begrebsmæssig frem for at være konkret. Teoretisk følsomhed omtales ofte som et kreativt aspekt af “grounded theory”, og det indebærer, at undersøgeren opholder sig og arbejder i det pågældende område, for at opnå erfaring og ekspertise. Ved at opnå teoretisk følsomhed bliver undersøgeren i stand til at genkende og identificere væsentlige data og formulere teori, der er begrebsmæssigt funderet.
Et andet kendetegn ved “grounded theory” er anvendelsen af systematiske metoder til indsamling og analyse af data (se Strauss & Corbin, 1990 for en beskrivelse af disse metoder). Det medfører, at “grounded theory” ofte kan anvendes i relation til forskningsspørgsmål.
Metodens systematiske natur fremmer muligheden for vurdering, generalisering og sammenligning af resultater af “grounded theory”-studier. Det er ikke altid muligt med alternative etnografiske metoder, der ikke er præget af samme systematik.
Lidt forenklet kan undersøgelsesprocessen bedst beskrives som en konstant bevægelse mellem empirisk og teoretisk arbejde. Aktørerne er subjekter eller ”vidner”, der kommunikerer deres historier eller indtryk til undersøgeren, der er ansvarlig for at skabe teorien og tilføre sin egen endelige fortolkning af fænomenet.
Resultatet er opdagelsen af den sociale orden og de værdier, der er udviklet af aktørerne i det pågældende undersøgelsesfelt. Gioia & Chittipeddis (1991) undersøgelse af strategiske forandringer, herunder den administrerende direktørs betydning for at anspore disse forandringer, er et eksempel på anvendelse af “grounded theory”.