Her på siden præsenterer vi en kritisk diskussion af læringsbegrebet relativt til strategi og strategisk ledelse.
Læringsbegrebet har været oppe i tiden i en årrække, og der har været skrevet meget godt - og dårligt - om læring, individuel læring og ikke mindst organisatorisk læring.
Selvom læring ofte betragtes som det at skabe mønstre og orden (hvor strategi også handler om det modsatte), så tilbyder læring et perspektiv på strategi, som kan befrugte og forbedre det, vi ved om strategisk ledelse.
Det viser sig, at læringsteorierne fører til noget, som vi allerede har arbejdet med i en lang årrække i Strategy-Lab, nemlig at den gode topledelse både er god til at fastholde og småforbedre driften – single loop læring – og til at ændre på driften – double loop læring – samt til at skabe totale strategisk regelbrud, dvs. deutero læring.
Vi kan refererer til disse former for læring som ledelsesenergier i et strategisk ledelsessystem og med ledelsesteorien i hånden, får vi en klarere forståelse for, hvad ledelsesenergierne indebærer, og hvordan de udmøntes i ledelsesmæssig praksis.