Om strategisk innovation

Danske virksomheder vil nu og indenfor de kommende år blive presset på deres evne til at skabe nye, innovative forretninger, dvs. på deres evne til at forretningsudvikle. Implicit heri ligger det selvstændige teoretiske område “strategisk innovation”, som – trods dets fundament for Strategy-Lab´s tanker om forretningsudvikling – ikke må forveksles hermed.

Hvorfor fokus på strategisk innovation?

Strategisk innovation er nødvendigt, fordi der i disse år kan observeres klare og voldsomme forandringer i betingelserne for at drive erhvervsvirksomhed, blandt andet her i Danmark.

Man taler således bl.a. om hyper-competition og turbulente erhvervsbetingelser samtidig med at man taler om en ny global arbejdsdeling, hvor fysisk produktion og lavtlønsarbejde forsvinder fra vore breddegrader. Endvidere tales der om (teknologisk drevet) digital konvergens og brancheglidninger, der for alvor rykker ved etablerede magtbalancer og skaber helt nye brancher og konkurrencesituationer for en række virksomheder, f.eks. indenfor teleindustrien, IT branchen, mediebranchen og den finansielle sektor.

I Strategy-Lab betragter vi disse fænomener som symptomer på en dybereliggende strukturel forandring på samfundsniveau, hvorfor vi tror, at paradigmeskiftet fra industrisamfund til vidensamfund nu endeligt er ved at få effekt. For eksempel er det efter vores mening ikke tilfældigt, at det netop er i disse år, at IT sektoren overhaler landbrugssektoren i eksport til udlandet målt i kroner og ører.

Skiftet fra industrisamfund til vidensamfund driver på denne måde skabelsen af nye markeder og dermed en ny ekstern situation, som strategiske ledelse i virksomheder skal kunne håndtere – bl.a. ved hjælp af strategisk innovation.

Hvad siger kunderne?

Kunden i dag stiller ikke nødvendigvis de samme krav, behov og ønsker som kunden i morgen (Prahalad, 1993; Hamel & Prahalad, 1990; Hamel & Prahalad, 1994). Hamel & Prahalad noterer samtidig, at det tager mange år at bringe en idé fra idéstadiet til virksomhedens produkt-markedskonkurrence, og argumenterer for at konkurrence ikke blot er lig produkt-markeds konkurrence (Hamel & Prahalad, 1994; Barney, 1995; Aaker, 1989 ).

• Konkurrence om at kunne skabe fremtiden og have vidensmæssigt lederskab i industrien.
• Konkurrence om at opnå de nødvendige kompetencer.

Her er det klart, at i den foreliggende situation vil det være den første form for ny konkurrence, der er mest væsentlig – altså konkurrence på ideer. Hamel og Prahalad har selv sagt det bedst:

”…If the goal is industry leadership, reconstructing and reengineering is not enough. To build leadership, a company must be capable of reinventing its industry; to rebuild leadership, a company must be capable of regenerating its core strategies. In this sense, it is not enough to get smaller and better; a company must also have the capacity to become different. But to ultimately BE different, a company must first THINK differently… ” (Hamel & Prahalad, 1994).

Siden da har Hamel ført overvejelserne endnu længere og bl.a. skrevet en bog om at lede revolutionen. Her kommer han frem til, at det formodentlig aldrig har betydet mindre at være en veletableret organisation, end det gør i dag (Hamel, 2002).

De markedsmæssige og teknologiske udfordringer, gør det muligt at konkludere, at der fremover vil være behov for virksomheder med anderledes ideer – helt anderledes. For Gary Hamel er sådanne virksomheder revolutionære, fordi de kommer med ideer, der ikke er en fortsættelse af den eksisterende status indenfor eksisterende industrier – de kommer med ikke-lineære ideer, stjæler de etablerede virksomheders kunder, marked, medarbejdere og til sidst aktiver.

Hvis man som etableret virksomhed ikke vil tabe, er der med andre ord ikke behov for at skære lidt i omkostningerne hist og her – der er behov for, at man udvikler helt nye forretningsmodeller.

Derfor er der behov for strategisk innovation – men husk altid den parallelle driftsmæsige del af den eksisterende forretning!