Innovationers betydning i økonomisk teori

Undersøgelser af teknologiudviklingen, dens natur og konsekvenser har aldrig været nogen paradedisciplin for den økonomiske videnskab. Det dominerende paradigme, den neoklassiske teori, opstod for godt hundrede år siden efter en voldsom metodestrid med den klassiske økonomi og den tyske katedersocialisme, der var kørt fast i forsøgene på at forstå sociale og økonomiske fænomener.

Det sejrende paradigme var formelt set elegant – inspireret af den matematisk baserede naturvidenskab – og viste sig snart at give den samfundsviden­skabelige tænkning fornyet kraft og energi. Ud med badevandet røg samtidig et enkelt barn, thi klassikernes økonomiske tænkning havde – lejlighedsvis – inddraget det teknologiske aspekt i den økonomiske udvikling.

Adam Smith (1776) skrev i den industrielle revolutions første morgengry, men havde alligevel øje for, hvordan ekspanderende markeder skabte forudsætningerne for arbejdsdeling og dermed øget produktivitet. Og arbejdsdelingen gjaldt, ifølge Smith, også den videnskabelige produktion og dens afsmitning på maskinerne.

I tredje bind af Das Kapital (1894) gav Marx – som måske nok var mere betydningsfuld som historiker end som økonom – en fremstilling af konkurrence, investeringer og teknologi, som fortsat må respekteres for dens forståelse af mekanismerne i en kapitalistisk konkurrenceøkonomi. Selv den analytisk brillante, men knastørre Ricardo (1821) inkluderede i sin sidste udgave af sine Principles (1821) et afsnit – “on machinery” – om det tekniske fremskridts betydning for samfundets vækst og fordeling.

Det var dog med Joseph A. Schumpeters (1912, 1942) kombination af teknologi og entrepreneurship – de såkaldte “industrikaptajner” spillede en betydelig rolle i hans forståelse af den erhvervsmæs­sige udvikling – der for første gang opstod en mere analytisk betonet og ambitiøs tilgang til den teknologiske udvikling på virksomheds- og industriniveau.

I sin grundfilosofi var han påvirket af Marx – det gjaldt således troen på monopolers overlegenhed såvel som den koncentration af økonomisk og kommerciel magt, det kapitalistiske system uundgåeligt ville udvikle sig hen imod. I sin forståelse af de underliggende processer var inspirationskilden imidlertid den østrigske skole og dens analyse af markedsprocessernes tidsmæssige dimension.

I Schumpeters teknologitænkning var det ikke mindst sondringen mellem invention, innovation og diffusion, der skulle vise sig empirisk frugtbar. Ved invention forstod Schumpeter selve den teknisk-videnskabelige opfindelse, ved innovation derimod dens kommercielle ibrugtagen, og ved diffusion dens spredning til forskellige udbydere og kunder. Innovationsbegrebet er det centrale, selvom termen bruges i flere betydninger – om produktet, om processen og engang imellem om tidspunktet for introduktionen.

Den umiddelbare schumpeterianske eftertid var makroøkonomiens glansperiode – og det var ikke her, hans tanker om tekniske fremskridt havde mest medgang. Tværtimod var den præget af kortsigts- og efterspørgselsperspektiverne, og selv hvor det lange sigt kom ind – som i vækstteorien – kom teknologien ind som en eksogent fastlagt parameter.

Da pendulet svingede tilbage, og virksomhederne og mikrosammenhængene atter kom i fokus, ændrede billedet sig imidlertid. Især i de nyere virksomhedsteorier, hvor teknologi, dynamik, ledelse og strategi spiller centrale roller, kommer Schumpeter atter til værdighed, Dosi (1984), Nelson & Winter (1982), Dosi, Nelson og Winter (2000). Der er endvidere opstået en omfangsrig industriøkonomisk literatur, hvor teknologi og teknologispredning spiller en betydelig rolle, Lipczynski og Wilson (2001).

Den økonomiske litteratur om teknologi og teknologiudvikling sondrer som nævnt mellem spredningen af innovationen og selve innovationen. En gammel skillelinie går mellem et udbuds- og et efterspørgselsorienteret syn: Opstår ideer og nye produkter på foranledning af udbyderne, hvorefter de markedsføres for enten at ”fejle eller sejle”, eller kommer innovationer­ne, fordi de efterspørges af kunder, der er i stand til at kommunikere deres behov til (lydhøre) udbydere?

Denne debat afspejles i litteraturen som sondringen mellem technology push eller demand pull.

Læs fortsættelsen: Teorien om disruptive teknologier.