Print
SendDer er tradition for at se teknologien som en væsentlig udviklingsdrivende kraft på makroniveau, virksomhedsniveau og industriniveau. Siden Schumpeter har sondringen mellem opfindelse, innovation og diffusion været en frugtbar ramme for analyse af tekniske fremskridt.
Mod slutningen af 1990erne udviklede professor Clayton M. Christensen ved Harvard Business School en ny tænkning omkring teknologiens betydning for virksomheders og branchers udvikling. Med hans udtryk var såkaldte “disruptive technologies” – eller i en fordansket udgave ”nedbrydende teknologier” – et udbredt fænomen.
Betegnelsen angiver, at vindende teknologier typisk er billigere, enklere at anvende og har en ringere behovsopfyldelse end de herskende. Da udviklingshastigheden i de tekniske løsninger inden for en given teknologi bevæger sig hurtigere end brugerkravene, vil de nye og billige løsninger med tiden vokse sig ind i de tunge kundesegmenter og så at sige overhale de gamle indenom. De anvendes og formidles typisk af nye spillere i brancherne, og de gamle og dominerende virksomheder opdager først for sent, hvor udviklingen bærer hen.
En væsentlig del af Clayton M. Christensens tænkning retter sig mod de forhold, der betinger dette reaktionsmønster, og som er afgørende for den nye teknologis spredning. Der er tale om en “model”, som omfatter såvel innovationens karakter som dens diffusionsmønster.
Læs fortsættelsen: Innovationers betydning i økonomisk teori