Strategy-Lab
  • Forsiden
  • Drejers blog
  • Nyheder
  • Open Science
  • Forskning
  • Samarbejdspartnere
  • Om Strategy-Lab
Home .dk|Open Science|Strategibanken|Forandringsledelse|Ledelsens anvendelse af virkemidler skal være situationsbestemt

Ledelsens anvendelse af virkemidler skal være situationsbestemt

Skrevet af Strategy-Lab | 13. januar 2005
Print | Send

De virkemidler, som ledelsen vælger at anvende for at skabe forandring, bør naturligvis afhænge af den konkrete situation og forandringsproces i den givne virksomhed. Der skal med andre ord bruges flere forskellige konfigurationer af virkemidlerne i f.eks. forandringsmodellen ESP.

Organisationer er forskellige og ændrer sig endda over tid, så det er svært at sige noget mere specifikt om dette emne – i hvert fald uden at det bliver helt fladpandet. Dog kan vi sige, at det er vores opfattelse, at enhver forandringsproces kan inddeles i:
  • En opstartsfase.
  • En fase inden crazy time.
  • Selve crazy time fasen.
  • En fase, der afslutter crazy time.
  • En stabil implementeringsfase.

Disse faser vil have forskelligt indhold og udstrækning i tid afhængig af forskellige situationer/organisationer, men vi mener, at faserne altid vil være der.

Konkrete anbefalinger:
  • Anvendelsen af virkemidler i forandringsprocessen skal variere over tid, således at crazy time håndteres. Som nedenstående figur illustrerer, så mener vi, at der skal tænkes på forskellige konfigurationer af virkemidlerne i fx ESP forandringsmodellen til 1) opstart af forandringen, 2) overgang til/skabelse af crazy time, 3) i selve crazy time, 4) udgangen af/afslutningen af crazy time, og 5) den stabile periode derefter.

Crazy time og forandringens forskellige situationer: Valgmuligheder ved varsling

Det er naturligvis fristende at sige, at der f.eks. generelt skal være meget P (pressure) i indgangen til crazy time, og meget S (space) i indledningen til forandringen. Vi kan dog sagtens forestille os situationer, hvor dette ikke er gældende. Virkemidlerne skal også passe til situationen og skal vælges i det konkrete tilfælde.

Derfor vil vi i Strategy-Lab ikke sige mere generelt om virkemidlerne i strategiske forandring, men vi svarer gerne på konkrete henvendelser fra vores brugere.

© 2010 Strategy-Lab

Fuglesangs Allé 4 · DK-8210 Aarhus V · info@strategy-lab.dk · +45 8948 6450 · Kontakt os