Med et årligt arrangement for Work Life Balance bryder Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, eller blot CBAF, med nutidens negative krisediskurs ved at flytte fokus fra krise og fyringer til balance og arbejdsglæde.
Det sker i perioden 30. november 2009 – 31. marts 2010, hvor CBAF med et nationalt projekt for Work Life Balance lægger op til dialog på de danske arbejdspladser om balancen mellem arbejde og fritid. CBAF tilbyder danske virksomheder værktøjer til at kunne afholde en intern balancedag med det formål at skabe bedre trivsel og bedre resultater i den enkelte virksomhed ved at fokusere på balance mellem arbejde og privatliv for den enkelte medarbejder. Balancedagsprojektet afsluttes med, at den mest familievenlige virksomhed og mest familievenlige chef tildeles Balanceprisen.
Strategy-Labs Anders Drejer er som en del af dommerpanelet med til at vurdere de forskellige virksomheder og personer, der indstilles til Balanceprisen. Han sidder derudover i CBAF’s advisory board. Strategy-Lab og CBAF har samarbejdet om Work Life Balance-projektet siden 2006, og Anders mener, at det at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt: “En bekymrende stor del af de mange erhvervsledere, som jeg kommer i kontakt med gennem mit virke, har et behov for at finde en (bedre) balance mellem arbejde og familieliv. Work life balance kan hjælpe med at sætte emnet på deres dagsorden og måske endda inspirere dem til at agere anderledes”.
Hvis din virksomhed har lyst til at deltage i Balancedagen, finder du tilmeldingen her.
Du kan også læse mere om Balancedagen på CBAF’s hjemmeside eller i introduktionen til projektet.


